| Message | Hej Jakob! Dejligt med lidt teknisk forklaring, selv om jeg godt kan forstå, at I bliver lidt frustrerede. Håber Pratt & Whitney snart kommer til en løsning. De kalder sig selv verdens ledende i design, bygning og vedligeholdelse af flymotorer. Mit ophold her i Singapore tror jeg lakker mod enden. Den del jeg har med at gøre i denne omgang bliver forhåbentlig færdig i morgen, og jeg regner med at rejse til DK i morgen nat. Så må vi jo se, om jeg igen skal herned. Der har været interessante møder og ophidsede møder (ganske sjovt). I dag var vi til en ceremoni med løvedrager, røgelsespinde, et par taler og lidt bespisning. Det var dagen for første "cut" på projektet. Det skal foregå med en ceremoni, og det skal være på en bestemt dag. Hvis ikke der er plader at skære den dag, må man vente til den næste "gode" dag. Overholder man ikke disse regler, skal man ikke regne med, at projektet bliver en succes. Det var også vigtigt, at alle spiste en appelsin. Selv om her har været dejligt, fantastisk hotel og vejr, som når den danske sommer er bedst, glæder jeg mig nu til at komme tilbage til Varde til regn, rusk og blæst mm. Kærlig hilsen og forhåbentlig nogle gode flyveture, Far  |