| Message | Hej Jakob Godt at høre, at du og Marie har haft en god jul og er kommet godt ind i det nye år. Det er da gode nyheder, at du har haft endnu en flyvetur. Forhåbentlig kommer der snart flere, - eller ender det jo med, at din gamle onkel bliver en mere erfaren pilot end dig Med de råd du gav ham med på vejen til hans fødselsdag, der skal han nok blive farlig i luften Hos os går det fint. Vi ser frem til skiferien om knap 2 uger. Det kan kun blive godt. Freja glæder sig meget, og hun har store forventninger om, at der mindst er ligeså mange karameller i mine lommer som sidste år, som hun kan hygge sig med i liften. Lige nu er kl. 18.30 her, og Rolf er ved at putte begge børn. De er totalt trætte i dag, både fordi det er mandag, og fordi Freja har været til ridning her i eftermiddag. Det er hårdt ved hende i særligt ben og ryg, så hun bliver godt træt. Malte racer rundt mellem heste, hunde, katte og rotter og synes i det hele taget, at rideskolen er det fedeste sted i verden. Han løber hjemmevant rundt og hygger sig gevaldigt. Men når der samtidig har været 2 timers gymnastik i hallen på programmet i vuggestuen, så kan man godt blive lidt træt om aftenen. Ellers glæder vi os til på lørdag, hvor vi skal fejre Rasmus. Det skal nok blive hyggeligt, - også selvom du vil være savnet. Jeg håber, at du har det rigtig godt. Tak for dine e-mails. Det er altid dejligt at høre fra dig. Mange kærlige hilsner Tina |